Generalforsamling i JIVE d. 28. november 2008

0. Valg af referent
Poul Østergaard blev valgt

1. Valg af dirigent
Carl Aage Christensen blev valgt, og gav ordet til formanden

2. Årsberetning v/formand Lars Wichmann
Lars aflagde beretning for perioden November 2007 – November 2008

Beretningen blev godkendt af generalforsamlingen.

3. Årsregnskab v/kasserer Kirsten Lei Hansen
Kirsten forelagde det reviderede regnskab for perioden 1-7-2007 – 30-6-2008. Regnskabet udviste en omsætning på 195.000 kr. og et overskud på 26.000 kr. Det konstateredes at de administrative udgifter var endog særdeles små, og at alle udgifter samlede sig om koncerterne. Regnskabet blev godkendt af generalforsamlingen.

4. Indkomne forslag
Der var ikke indkommet nogle forslag

5. Økonomi/budget v/kasserer Kirsten Lei Hansen
Kirsten forelagde budget 2008 – 09. Budgettet balancerer omkring et 0 resultat.

6. Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter
På valg var Kathrine Abildgaard, Lars Munch, Flemming Vinther, Poul Østergaard der alle blev genvalgt. Per Aachmann, Kirsten Lei Hansen, Lars Wichmann var ikke på valg i år. Som 1. suppleant genvalgtes Torben Brink Hansen. Pladsen som 2. suppleant kunne ikke umiddelbart besættes. Bestyrelsen blev bemyndiget til at finde en 2. suppleant, fortrinsvis blandt foreningens yngre medlemmer.

7. Valg af revisor
Carl Aage Christensen blev genvalgt som revisor.

8. Eventuelt
Formanden indbød under dette punkt til en drøftelse af foreningens repertoirevalg mm. Der udspandt sig en frugtbar debat, dels med tilkendegivelser af at der havde været rigtig meget god musik i det forløbne år, dels med forslag om at fange noget der ligger i tiden som f. eks: Electronica, Oplæsning og Jazz, Verdensmusik, Klezmer musik, Jazz og Lys, Jazz og Dans, Etnisk jazz. Kort sagt kan vi brede det mere ud.

Lars W. orienterede om et kommende møde med kulturafd. i Vejle Kommune, der gerne så et samarbejde om ”Vejle som Jazz-by” Lars W. afsluttede med at orientere om forårsprogammet.

Herpå afsluttede Carl Aage generalforsamlingen og takkede for rimelig god ro og orden.