![]()
|
SEKTEN (S/N/DK)
Tirsdag 17. marts 2009 kl. 19.30
|
| Vocal: | Qarin Wikström (S), |
| Keyboards: | Simon Toldam Rosengren (DK) |
| Guitar: | Stephan Sieben (DK) |
| Bas: | Putte Johander (S) |
| Trommer: | Knut Finsrud (N) |
Denne foromtale skulle egentlig indledes med rappende ænder for at være forbundet med SEKTEN! Rappende ænder går nemlig igen både på gruppens seneste cd og på deres hjemmeside. Selvfølgelig, hvad ellers? Sådan er tankegangen i dette orkester. Alt er en mulighed, intet er for fjernt, for mærkeligt eller for banalt. Dette er en flok originaler i ordets bedste forstand. De har mod på at være anderledes. Har vi mod på at lytte til dem? Svaret bør være et JA!
JA sagde Danmark allerede i 2006 på den herligt anderledes ”Spot-festival” i Århus, hvor orkestret fik sin danske debut med stor succes. Gruppen blander på sin egen måde jazz med indie-rock og pop-vokaler! Gruppen håner nærmest det begrænsende ”Jazzpoliti”, den offentlige jazz-mening, der siger, hvad man må og ikke må. SEKTEN gør det bare, og det virker.
Der er hele TO også en VOKALISTER med i SEKTEN! Den svenske piger Qarin Wikström og Josefine Lindstrand både synger i mere gængse forløb og laver lyde, når orkestret bevæger sig på randen af kollaps. Bas og trommer er et svensk-norsk parløb mellem Putte Johander og Knut Finsrud. Det danske guitartalent Stephan Sieben udgør sammen med keyboard-spilleren Simon Toldam Rosengren det danske islæt.
Orkestrets uendelige opfindsomhed overrasker gang på gang. Instrumenterne fravristes lyde, som de egentlig ikke burde kunne frembringe. Det er langt fra den almindelige musik-skabelon. I kraft af de seks særdeles kompetente musikere virker det.
Orkestret tør – tør du?
http://sekten.nu
www.myspace.com/sekten
| Billetpriser | DKK |
| Ikke medlem: | 100,00 |
| Medlem: | 80,00 |
| Stud.medlem: | 50,00 |