![]()
|
”VERONICA” - Musikalsk lykkeaften …..med JIVE-garantiOnsdag 24. september 2008 kl. 19.30Bygningen, Ved Anlægget 14, 7100 Vejle.
Navnet dækker over den danske sangerinde, Veronica Mortensen, som nu altså har taget det kortere kunstnernavn, Veronica. Dette er det eneste sted, hvor der er skåret væk. Alle andre steder er der lagt til. Der er lagt til i musikalsk udvikling, så Veronica nu skriver de fleste af sine sange selv, men dog efterlader lidt plads til ballader fra Poul Simons og James Taylors penne. Den musikalske genre er stilfuld jazz/pop, der sprudler af legelyst. Veronicas stemme er smuk, dyb og forførende. Hendes intonation, hendes udtale af ordene er særdeles klar og tydelig. Der er en ægthed og indlevelse i sangenes univers, der gør, at hver sang får netop det personlige Veronica-touch. Veronica er godt på vej til at finde sit eget særpræg på den musikalske scene, hvor der i disse år er så mange gode sangerinder. Så Århus har leveret endnu en perle på kæden af super-sangerinder. Mange år som solist foran Klüvers Big Band og egne soul- og jazzbands har sikret den musikalske ballast. Veronica er et barn af nutiden og er ikke bange for at afprøve grænserne i form af elektronik. Denne aften er dog forbeholdt den akustiske jazz. Musikerne bag Veronica er super-bassisten Jesper Bodilsen, Århus-fænomenet Mads Bærentzen og trommeslageren Anton Eger. Det er ypperlig opbakning, som dette hold kan give Veronica. Seneste cd fra Veronica er den roste ”Happiness….is not included”. Vi i JIVE fastholder dog den musikalske lykkegaranti fra overskriften!
www.veronica.dk
|