FREDRIK LUNDIN OVERDRIVE

Torsdag d. 2. november 2006 kl. 19.30
Engelsholm Højskole.

Fredrik Lundin Overdrive blev dannet for 6 år siden i 2000 og modtog to priser for deres første plade Choose Your Boots. Den blev af tidsskriftet Jazz Specials læsere og medarbejdere valgt som årets plade og der kom en Danish Music Award pris oveni. Sådan en fik orkestret også for deres anden plade Belly Up, en cd der tager udgangspunkt i Hugh Leadbetter, bedre kendt som Leadbelly - hans sange, heriblandt Good Night Irene. Pladen udkom i 2004.
"Overdrive" er ikke - trods sine mange musikere et egentligt big-band, men et band der med sin specielle sammensætning - to trommeslagere, fire basuner og kun én trompet og én saxofonist prøver at gå nye veje - går fra stringente arrangementer til frie improvisationer, balancerer mellem stor harmonisk vellyd og truende kaos lidt efter recepten fra New Jungle Orchestra, men alligevel anderledes. Fredrik Lundin er en af de mest kompetente musikere i sin generation og spiller for tiden i hele 6 orkestre - men et par gange om året turnerer han 14 dage i ind- og udland med "Overdrive". Når de har spillet hos JIVE tager de fire dage til Tyskland, sidste år var de i Canada. Vi glæder os.

Sax: Fredrik Lundin
Guitar: Krister Jonsson
Piano: Henrik Gunde
Bas: Jens Kristian Uhrenholdt
Trommer: Jonas Johansen
Trommer: Emil de Waal
Trompet: Maj Britt Guassoa
Trombone: Lis Wessberg
Mia Engsager
Bas-trombone: Ola Nordquist
Klaus Löhrer (også tuba)

Billetpriser DKK
Ikke medlem: 130,00
Medlem: 110,00
Stud.medlem: 0,00


Oversigt over koncerter 2006 andet halvår