ERIC ALEXANDER/THOMAS FRYLAND QUINTET

Søndag d. 9. april 2006 kl. 15.00
Domus, Ved Sønderåen 1, Vejle.

En af de mange spændende saxofonister på den amerikanske jazzscene hedder Eric Alexander. Han har med sine CD-indspilninger, produceret af den navnkundige Rudy van Gelder, bevist, at han er et godt bud på en fortsættelse af den romantiske tenorsax-tradition, der har tråde tilbage til Lester Young og Ben Webster, og som vi i Danmark har haft rig lejlighed til at opleve i årene med Dexter Gordon. Eric Alexander har tidligere optrådt med Mads Bærentzen Trio, og denne gang har han taget to af sine musikerkolleger med på en lille Danmarksturné arrangeret af trommeslageren Kristian Leth. Den fantastiske danske trompetist Thomas Fryland er med som en ekstra trumf. Eric Alexander og Thomas Fryland vil spille udvalgte originalnumre, men også besøge den store amerikanske sangbog. Vi kan glæde os til en aften med flot og lyrisk jazz og ser frem til et spændende møde mellem to store blæsere på Paraplyens intim-scene. I rytmegruppen møder vi to virkelig kompetente amerikanske musikere: bassisten John Webber, der har spillet med Jimmy Cobb, og pianisten David Hazentine, der kan skrive sig ind som akkompagnatør for Chet Baker og Slide Hampton.

Tenorsax: Eric Alexander
Trompet: Thomas Fryland
Piano: David Hazentine
Bas: John Webber
Trommer: Kristian Leth

Billetpriser DKK
Ikke medlem: 150,00
Medlem: 120,00
Stud.medlem: 80,00


Oversigt over koncerter 2006 første halvår