
|
MALENE MORTENSEN GROUP
Fredag d. 17. februar 2006 kl. 19.30
Engelsholm Højskole, Engelsholmvej 6, Bredsten.
Sangerinden Malene Mortensen fik i 2002 et bemærkelsesværdigt gennembrud, da hun vandt det danske Melodi-Grand-Prix med sangen "Vis mig hvem du er" og samme år gjorde sig bemærket ved at score en anden-plads i TV-programmet "Stjerne for en aften".
Siden da har Malene Mortensen koncentreret sig om en karriere som jazz-sangerinde. Som datter af trompetisten Jens Winther og slagtøjsspilleren Karen Mortensen har hun musikken i blodet og fik da også kendte musikere til at medvirke på debut-pladen "Paradise": NHØP, Alex Riel og Niels Lan Doky.
På Malene Mortensens anden plade fik hun også besøg af en notabilitet, nemlig bassisten Avishai Cohen, der er blevet kendt som tredje ben i Chick Coreas akustiske ensemble. En plade, som har givet Malene Mortensen det jazz-gennembrud, som hun fortjener, og opmærksomhed langt ud over landets grænser.
Med sig ved koncerten i JIVE har Malene Mortensen pianisten fra Mors, Kasper Villaume, som fik flotte anmeldelser for sin sidst udkomne cd "Hands" med bl. a. saxofonisten Chris Potter. Jonas Johansen på trommer garanterer efter mange år som rytmisk ankermand i Danmarks Radios Bigband for den rytmiske kvalitet. På bas har vi den drevne svenske musiker Morten Ankarfeldt.
| Vocal: |
Malene Mortensen |
| Piano: |
Kasper Villaume |
| Bas: |
Morten Ankarfeldt |
| Trommer: |
Jonas Johansen |
| Billetpriser |
DKK |
| Ikke medlem: |
100,00 |
| Medlem: |
80,00 |
| Stud.medlem: |
60,00 |
|