![]()
|
BO STIEF One SongOnsdag d. 19. november 2003 kl. 20.00Brandbjerg Højskole, Brandbjerg, Jelling. MENNESKER MØDES OG VERDENSMUSIK OPSTÅR
Den virtuose danske bassist og komponist, Bo Stief, har fundet to fantastiske musikalske venner. Tilsammen udgør de Bo Stief One Song III, som er en trio med tre formidable musikere, der leverer et sprudlende, optimistisk og underholdende show. En dansk verdensbassist, en virtuos harmonikaspiller med rødder i sigøjnerkulturen og en supertalentfuld italiensk pianist med både klassisk og rytmisk baggrund mødes i musikkens grænseløse universelle sprog.
De tre musikeres forskellighed, temperamenter, livsfilosofier og kulturbaggrunde gør Bo Stief One Song III til et unikt ensemble med en helt ny frisk lyd. Bo Stief har komponeret musik, som giver plads til det stærke musikalske fællesskab, de tre musikere har indarbejdet siden starten af Bo Stief One Song III november 2000.
Brandbjerg Højskole lægger endnu engang scene til et JIVE-arrangement. Der er gratis kaffe og kage i pausen.
|